Alle job

Mange job kræver dansk

Start gratis, mens du søger job.

Start med at lære dansk gratis

Tjek lønnen, før du søger!

Se, hvad du kan tjene i Danmark.

Se lønninger gratis

Jobannonce

Aktiv

Fuldmægtig søges til udvikling af den forberedende grunduddannelse

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København Kalvebod Brygge 47, 1560 København
Vil du arbejde med et uddannelsesområde, som er målrettet unge, der ikke umiddelbart er klar til ungdomsuddannelse eller beskæftigelse? Kunne du tænke dig et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager til, at politiske aftaler implementeres og er med til at styrke kvaliteten i uddannelsestilbuddet? Så er du måske vores nye kollega.



Om os

I Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder vi for, at politiske aftaler og lovgivning bliver omsat til praksis, og at uddannelsesinstitutioner leverer høj kvalitet og efterlever reglerne.

I Kontor for Forberedende uddannelser og Efteruddannelser er vores fokus på at skabe gode rammer for en række uddannelser til unge og voksne (forberedende grunduddannelse, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, arbejdsmarkedsuddannelser og almen voksenuddannelse).

Vores primære opgaver er implementering af politiske aftaler, regeladministration, tilsyn, vejledning af uddannelsesinstitutioner og borgere, puljeudmelding, kvalitetsudvikling af uddannelsestilbuddene, direktionsbetjening, samt minister- og departementsbetjening, herunder bidrag til politiske forhandlinger.

Kontoret er præget af et godt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Vi har en stærk faglighed og en positiv og humoristisk omgangstone, - og vi er særligt opmærksomme på medarbejdernes trivsel og et godt arbejdsliv.



Om arbejdsopgaverne

Overordnet vil du skulle arbejde med drift og udvikling af den forberedende grunduddannelse, og opgaverne vil spænde bredt. I teamet er et stærkt fagligt fællesskab og der er altid plads til sparring om opgaverne med kollegerne i kontoret. Derudover prioriterer vi, at du har mulighed for udvikling af dine kompetencer.

Mere konkret vil du bl.a. arbejde med at:

  • Implementering af efteruddannelse for FGU-lærere
  • tilsyn med overholdelse af regler og kvalitetskrav
  • håndtering af henvendelser fra uddannelsesinstitutioner
  • administrere puljer
  • udarbejde vejledninger til uddannelsesinstitutioner
  • bidrage til minister- og direktionsbetjening.


Om dig

Du har en relevant kandidatuddannelse, fx statskundskab, uddannelsesvidenskab eller sociologi. Du har måske allerede erfaring fra fx centraladministrationen eller en kommune. Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsesområdet eller målgruppen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • kan sikre fremdrift i dine opgaver
  • har gode samarbejdsevner
  • er motiveret af at skabe gode betingelser for et fagligt stærkt undervisningsmiljø
  • har lyst til at være en del af en kompetent arbejdsplads.


Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge, og du bliver ansat som fuldmægtig og efter gældende overenskomst for akademikere i staten.

Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. januar eller efter aftale.

Arbejdsstedet er Kalvebod Brygge 47, 1560 København V.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anne Mette Vang-Rydall på telefonnummer 33 92 53 40.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.



Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest den 8. november. Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job.

Samtalerne finder sted løbende og frem til umiddelbart efter ansøgningsfristen. Der vil være to samtalerunder. Til anden samtale indgår en case, hvor det vurderes, hvordan du løser en konkret opgave.

Hvis du bruger AI til din ansøgning, er du velkommen til at vedhæfte dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang du har brugt.



Vi ser frem til at læse dit CV og ansøgning.











Joboverblik

Arbejdsgiver
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København
Arbejdssted
Kalvebod Brygge 47, 1560 København
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
64