Job ad
ActiveBørne- og ungerådgiver til Børneteamet i Familieafdelingen
Vil du bidrage med at gøre en forskel for børn og for at være en del af et team, hvor faglig udvikling og gode løsninger er noget vi skaber sammen? Er du også parat til aktivt at bidrage til et godt arbejdsmiljø og vægter du tværfagligt samarbejde, har du mulighed for at blive vores nye kollega i Børneteamet.
I Center for Børn, Unge og Familier er der fokus på de gode fællesskaber for børn og unge, og det ønsker vi skal kendetegne vores arbejde i Familieafdelingen.
Vi søger en børne- og ungerådgiver til vores Børneteam, der har sager fra 0 - 13 år. Vi er et team på 10 børne- og ungerådgivere.
Som børne- og ungerådgiver vil du arbejde med børn, deres familier og barnets netværk. Det er børn, der har behov for støttende indsatser i form af f.eks. familiebehandling. Vores modtagelse udarbejder afdækninger, og du vil derfor skulle være med i overleveringen, samt have den forsatte opfølgning på barnets støttebehov. I børneteamet udarbejdes der desuden børnefaglige undersøgelser, hvor barnets støttebehov skal afklares.
Sammen med dine kolleger:
Afholder du samtaler med barnet, forældre og netværk
Afklarer hvilken støtte barnet har behov for
Iværksætter du indsatser
Fastsætter du mål for indsatsen med inddragelse af barnet
Udarbejder du barnets plan med inddragelse af barnet
Vurderer du behov for opfølgning
Er du mødeleder på opfølgende statusmøder
Fører du det personrettede tilsyn i forhold til anbragte børn
Udarbejder du løbende skriftligt arbejde f.eks. faglige vurderinger, afdækninger eller børnefaglige undersøgelser
Dokumenterer du inddragelsen af barnet/den unge
Arbejder du i makkerskab med en eller flere kolleger.
Hvem er vi:
Først og fremmest er vi en afdeling, hvor vi er glade for hinanden og arbejder tæt sammen – både internt og på tværs af fagområder. Vi har en stærk tro på, at vi i fællesskab kan skabe en moderne og bæredygtig familieafdeling.
Vores fokus er: øget kvalitet i sagsbehandlingen, styrkede relationer og bedre samarbejder. Det giver en markant optimisme i både medarbejdergruppen og ledelsen.
Vi rekrutterer mange nyuddannede socialrådgivere, og hver tredje socialrådgiver starter karrieren hos os. Vi arbejder systematisk med introduktion, faglig oplæring og trygge rammer, så deres første møde med faget giver lyst til mere.
Familieafdelingen består af en modtagelse, børneteam, ungeteam, specialteam, familieplejekonsulenter samt vores eget støtte- og behandlerteam. Vi er pt. 66 medarbejdere. Ledelsesteamet består af tre teamledere og en afdelingsleder. Derudover er der en social faglig koordinator ansat.
Vi er organiseret i Center for Børn, Unge og Familier sammen med skoler, dagtilbud, dagplejen, SSP, PPR, Ungeliv, Børnesundhed og et Centersekretariat.
Vi er en afdeling, der aktivt tager ansvar i forhold til kommende potentielle kollegaer og nyuddannede børne- og ungerådgivere. Vi har altid praktikanter i afdelingen, ofte en studentermedhjælper ansat, og vi byder nyuddannede rådgivere velkomne i ansøgerfeltet, når der er ledige stillinger.
Hvem er du:
Det vil være en fordel, at du har en viden og erfaring inden for børne- og ungeområdet, eller fra myndighed på anden vis. Vi er dog åbne for – da vi har god erfaring med det - at rekruttere nyuddannede til afdelingen.
Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
Du har viden om eller lyst til at få viden om børneområdet
Du arbejder systematisk
Du kender til ICS-metode
Du ser en stor værdi i at barnet inddrages i egen sag
Du kan lide en afvekslende hverdag og trives når der er nok at lave
Du ser værdien i at inddrage familiens eget netværk og civilsamfundet
Du er holdspiller og ser værdi i samarbejde og tværfaglige løsninger
Du inddrager naturligt familien, når der skal findes løsninger
Du har et godt humør, er imødekommende og har et positivt menneskesyn
Du er dygtig til skriftlig fremstilling.
Vi tilbyder:
En ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet
Tæt forpligtende samarbejde i forhold til serviceniveau
En transparent, inddragende og tilgængelig ledelsesstil
Gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
En introduktionsplan
Faglig sparring i teamet, med kollegaer og med teamleder
En travl og spændende hverdag
Mulighed for fleksible arbejdstider – herunder mulighed for 4 dages arbejdsuge
Mulighed for hjemmearbejde
Ekstern supervision.
Vores arbejdsplads er et hyggeligt center i overskuelige rammer, hvor vi kender hinanden på tværs af enheder. Arbejdspladsen ligger i Nykøbing Sjælland en times kørsel fra København.
Det praktiske:
Stillingen er til besættelse snarest muligt, dog senest 1. november 2026.
Løn- og ansættelse forhandles individuelt ud fra dit fagorganisatoriske tilhørsforhold
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse
Ansøgningsfrist den 23. september 2026
Samtaler afholdes den 28. september 2026
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Teamleder Simone Lomholt Larsen på telefon 20 34 37 95 eller mail silar@odsherred.dk
Job summary
- Employer
- Odsherred Kommune
- Workplace
- Vesterlyngvej 8, 4500 Nykøbing Sj
- Published
- Application deadline
- Vacancies
- 1
- Views
- 7