Alle job

Jobannonce

Aktiv

Klaverunderviser til hold i Egedal

FOF Køge Bugt Brogade 19, 4600 Køge

Er du en klaver-underviser, der vil dele din musikalske interesse med kursister i Stenløse, Ølstykke og Smørum?

Vi har venteliste på vores klaverundervisning i Egedal og leder derefter en ny klaverunderviser til at dele musikglæde i Egedal Kommune.

Vigtig viden om stillingen:

  • Du bliver timelønnet jf. Folkeoplysningsloven, og vi aftaler timerne sammen

Kontakt os endelig, hvis følgende passer på dig – vi går op i personligheder, ikke formfuldendte ansøgninger:

Vi leder efter dig der:

  • har erfaring som klaverunderviser

  • kan inspirere andre til at komme i gang – uanset ståsted

  • tror på at vi lærer nye ting bedst, når vi gør det i et rart og hyggeligt rum

  • kan pirre kursisternes nysgerrighed og lyst til at lære mere

En del af vores passionerede team

Som underviser hos FOF Køge Bugt får du en nøgleposition i vores arbejde, og du er med til at sikre, at vores kursister får den bedste oplevelse.

Vi tilbyder et spændende og givende job i en stærk virksomhed præget af samarbejde, fællesskab og utrættelig lyst til at tilbyde folkeoplysende undervisning for alle, uanset forudsætning.

Vores kursister kommer igen år efter år – både på grund af undervisningen og det varme fællesskab, der opstår, når man lærer noget sammen. Og vores undervisere har det på samme måde. Bare i år har vi fejret mange 10, 20, 25 og 30 års jubilæer blandt vores undervisere.

Som underviser i FOF Køge Bugt ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplysningsloven. Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning til kursuskoordinator Sofie Lykke Nielsen på sni@fof.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte Sofie på mail med spørgsmål, inden du søger.

Giv endelig også et praj, hvis du kender en der vil passe til stillingen!

Joboverblik

Arbejdsgiver
FOF Køge Bugt
Arbejdssted
Brogade 19, 4600 Køge
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
30
Deltid Tidsbegrænset