Alle job

Mange job kræver dansk

Start gratis, mens du søger job.

Start med at lære dansk gratis

Tjek lønnen, før du søger!

Se, hvad du kan tjene i Danmark.

Se lønninger gratis

Jobannonce

Aktiv

Social- og sundhedsassistent til borgernær indsats SYD

Sygepleje Vestergade 92, 7400 Herning
Mød os helt uformelt – eller send en ansøgning
Er du social- og sundhedsassistent og nysgerrig på nye muligheder?
Så drop ansøgningen og kom til en uformel snak hos os.

Som social- og sundhedsassistent er du den gennemgående fagperson i de stabile borgerforløb. Du skaber sammenhæng mellem sundhedsfaglige indsatser og den daglige pleje og omsorg. I tæt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og social- og sundhedshjælpere har du en central rolle i at planlægge, koordinere og følge op på indsatserne omkring den enkelte borger.

Opgaverne er mange og består fx af:
  • At sikre høj kvalitet og sammenhæng i borgernes pleje og behandling
  • Opspore begyndende sygdom og reagere på ændringer i borgerens tilstand
  • Aktiv deltagelse ved daglig triagering og andre tværfaglige møder
  • Helhedsplejen omkring borgeren
  • Sår behandling, medicinhåndtering, måling af værdier og øvrige delegerede opgaver

Vi tilbyder:
  • En hverdag med fokus på stærkt samarbejde, trivsel og udvikling organiseret i 2 tætte og tværfaglige teams
  • Stor selvstændighed, men aldrig alene
  • Indflydelse på din hverdag og planlægning.
  • Fleksible rammer – som udgangspunkt 37 timer, men vi tilpasser efter dine ønsker og behov.

Vi er i fuld gang med at implementere helhedspleje, hvilket betyder at vi styrker det tværfaglige samarbejde, så sygeplejersker, ergoterapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere arbejder endnu tættere sammen som ét samlet team omkring borgeren.

Drop-in – sådan fungerer det:
Ring og aftal en tid med distriktsleder Susanne Bach Andersen
– helt uformelt, uforpligtende og uden ansøgning.

Du får mulighed for at:
  • Se arbejdspladsen
  • Møde et personale og distriktsleder
  • Tage en snak om jobbet og dine muligheder
Foretrækker du den klassiske vej, er du naturligvis også velkommen til at sende en ansøgning.

Det praktiske:
Primært dagvagt i tidsrummet 7-13 / 7-15
Weekendvagt hver 3. uge
Muligheder for aftenvagter hvis det ønskes.
Løn efter gældende overenskomst (FOA)

Ansøgningsfrist:
18. november 2026 kl. 8.00

Opstart:
Senest 1. januar 2027

📞 Har du spørgsmål?
Kontakt distriktsleder Susanne Bach Andersen på telefon 22 10 59 24.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

Joboverblik

Arbejdsgiver
Sygepleje
Arbejdssted
Vestergade 92, 7400 Herning
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
15