Alle job

Jobannonce

Aktiv

Vuggestuepædagog til nyt børnehus

Siim skov Børnehus Tulstrupvej 78, 8680 Ry
Er du pædagogen, der drømmer om at sætte dit præg på en vuggestue i udvikling, hvor nærvær, faglighed og børnefællesskaber går hånd i hånd?

Siim Skov Børnehus søger en engageret, omsorgsfuld og nærværende uddannet pædagog til vores vuggestue.
Vi står i en spændende udvikling, da vi den 1. august flyttede ind i nye, store og inspirerende lokaler. Samtidig oplever vi stigende børnetal og søger derfor en pædagog, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab og være med til at udvikle fremtidens børnehus.

Hos os vægter vi
  • Nærvær og trygge relationer
  • Omsorg og anerkendende samspil
  • Børns trivsel, udvikling og læring
  • Udeliv og naturoplevelser
  • Leg, bevægelse og sansemotoriske aktiviteter
  • Stærke børnefællesskaber
  • Faglig udvikling og samarbejde

Vi søger dig, der
  • Er uddannet pædagog
  • Brænder for arbejdet med de 0-3-årige børn
  • Møder børn med varme, omsorg og høj faglighed
  • Kan skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for de yngste
  • Ser naturen og udelivet som et værdifuldt pædagogisk rum
  • Er nysgerrig, initiativrig og samarbejdsorienteret
  • Har lyst til at bidrage aktivt til et hus i udvikling
  • Værdsætter et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene

Vi tilbyder
  • En vuggestue i udvikling med mange spændende muligheder
  • Nye, lyse og moderne rammer
  • En arbejdsplads med fokus på nærvær, trivsel og høj faglig kvalitet
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Mulighed for at præge udviklingen af vores nye børnehus
  • Et stærkt fagligt fællesskab og gode samarbejdsrelationer
  • Skønne omgivelser i hjertet af Ry med naturen lige uden for døren
  • En hverdag hvor leg, bevægelse, fællesskab og udeliv prioriteres højt

Hvem er vi?
Siim Skov Børnehus ligger i naturskønne omgivelser i det smukke Ry, hvor udeliv, bevægelse og fællesskab er en naturlig del af hverdagen.
Vi er et DGI-certificeret børnehus, hvor leg, bevægelse og kropslig udvikling har en central plads i det pædagogiske arbejde. Vi tror på, at børn lærer og udvikler sig gennem relationer, nysgerrighed og aktive oplevelser i både inde- og uderummet.
Vi hører under Søhøjlandets Skole og Børnehus, hvilket giver os et stærkt fagligt fællesskab og gode muligheder for samarbejde på tværs.

Ansøgning
Kan du se dig selv ind i ovennævnte og har du lyst til at blive en del af Siim Skov Børnehus og være med til at skabe de bedste rammer for vores yngste børns trivsel, udvikling og læring, så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansættelse ønskes fra 1. november 2026 eller før hvis muligt.

Vi forbeholder os retten til at afholde samtaler løbende og ansætte, når vi har fundet den rette kandidat. Derfor opfordrer vi interesserede til at sende deres ansøgning hurtigst muligt.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder Susanne Rytter på telefon 60 49 11 54.

"I Siim Skov Børnehus tror vi på, at nærvær, omsorg og stærke relationer danner grundlaget for, at de yngste børn kan trives, udvikle sig og møde verden med nysgerrighed og glæde."

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Joboverblik

Arbejdsgiver
Siim skov Børnehus
Arbejdssted
Tulstrupvej 78, 8680 Ry
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
7