Alle job

Jobannonce

Aktiv

Bliv livredder i Albertslund – skab tryghed, fællesskab og gode oplevelser i vandet

Albertslund Kommune Nyvej, 9, 2620 Albertslund

Har du lyst til at gøre en forskel for børn, unge og voksne hver eneste dag?

Er du ansvarsbevidst, serviceminded og klar til at lære nyt?

Og har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og skaber trygge rammer for tusindvis af gæster året rundt?

Så er det måske dig, vi søger som vores nye livredder til Albertslund Svøm & Fitness samt Friluftsbadet Badesøen.

Om Albertlund Kommune

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi en livredder til Albertslund Svøm & Fitness samt Friluftsbadet Badesøen.

Om jobbet

Som livredder bliver du en del af et engageret team, der hver dag arbejder for at skabe trygge, aktive og inkluderende rammer for kommunens borgere og gæster.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Varetage livredderfunktionen i Friluftsbadet Badesøen og kommunens svømmehaller
  • Sikre høj sikkerhed og professionel service over for vores gæster
  • Medvirke til den daglige drift og praktiske opgaver i anlæggene
  • Bidrage til et positivt og imødekommende miljø for brugerne
  • Undervise og facilitere forskellige aktiviteter og holdtræninger som eksempelvis: 
    • Vandaerobic
    • Bevægelsestræning
    • Mobilitytræning
    • Cirkeltræning
    • Personlig træning
    • Spinning
    • Saunagus
    • Baby- og småbørnssvømning

Vi sørger for grundig oplæring og kompetenceudvikling, så du bliver klædt godt på til både livredderopgaver og undervisning.

Arbejdet følger sæsonerne. Om sommeren vil en stor del af arbejdstiden foregå i Friluftsbadet Badesøen, mens arbejdet resten af året primært foregår i Albertslund Svøm & Fitness og Svømmehallen Syd. Der må forventes skiftende arbejdstider med dag-, aften- og weekendarbejde. Arbejde p.t. hver 4. weekend.

Dine kompetencer

Vi er åbne over for forskellige faglige baggrunde. Du kan være ufaglært eller komme med erfaring fra service, handel, håndværk, undervisning, idræt eller noget helt andet.

Det vigtigste er, at du

  • er moden, ansvarsbevidst og kan bevare roen i pressede situationer
  • har lyst til at arbejde med mennesker i alle aldre
  • er imødekommende, hjælpsom og serviceminded
  • har lyst til at lære nyt og udvikle dine kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af et team
  • kan bestå erhvervslivredderprøven kort efter ansættelse, hvis du ikke allerede har den

I Albertslund Kommune arbejder vi med borgere, og vi gør os umage for at skabe værdi i vores opgaveløsning. Vi reflekterer over vores praksis, skaber læring sammen og samarbejder på tværs af fagområder for at sikre de bedst mulige oplevelser for vores gæster. Derfor søger vi en kollega, der tager ansvar, bidrager positivt til fællesskabet og har lyst til løbende at udvikle sig.

Det er en fordel, hvis du allerede har en livredderuddannelse, men det er ikke et krav. Vi sørger for den nødvendige uddannelse og certificering.

Det kan du forvente af os

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi

  • prioriterer sikkerhed, kvalitet og ordentlighed
  • giver grundig oplæring og støtte til nye kollegaer
  • har fokus på faglig og personlig udvikling
  • hjælper hinanden i hverdagen
  • har en uformel og respektfuld omgangstone
  • arbejder målrettet for at skabe gode oplevelser for alle vores gæster

Du får mulighed for at udvikle nye kompetencer og blive en vigtig del af kommunens tilbud inden for sundhed, bevægelse og fritidsliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdsstederne er Albertslund Svøm & Fitness, Friluftsbadet Badesøen samt Svømmehallen Syd.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Albertslund Kommune støtter positivt op omkring fuldtidsindsatsen i henhold til Trepartsaftalen om løn- og arbejdsvilkår og ansætter derfor som altovervejende udgangspunkt på 37 timer.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Tiltrædelse: 1. november 2026.

Ansøgningsfrist: 20. september 2026

Jobsamtaler afholdes 28. september 2026 i tidsrummet kl. 07.30-15.00.

Har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Sønderby van de Louw, leder af Friluftsbadet Badesøen og Albertslund Svøm & Fitness, på telefon 23 24 38 69 eller mail inj@albertslund.dk

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Desuden skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

 

Joboverblik

Arbejdsgiver
Albertslund Kommune
Arbejdssted
Nyvej, 9, 2620 Albertslund
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
6