Alle job

Jobannonce

Aktiv

Spændende stilling som SSA i aftenvagt ved Lindecentret i Bække

Vejen Kommune Lindeparken 26, 6622 Bække

Da én af vores social og sundhedsassistenter har søgt nye udfordringer, søger vi pr 1.11.26 eller snarest muligt derefter, en engageret kollega, der sammen med os vil være med til at udvikle samarbejdet om kerneopgaven.

Om os:

Vi er en glad arbejdsplads med 45 ansatte, der glæder os til at tage imod dig som ny kollega. 
Vi værdsætter mangfoldige kompetencer og forskellighed, der gør at vi kan skabe kvalitet i ydelserne, og sikre faglig udvikling og trivsel.

Vi har udgangspunkt fra Lindecentret - Vejen Kommunes mindste og hyggeligste plejecenter med 10 boliger, 20 ældreboliger og et aktivitetscenter. 
De fleste medarbejdere er udekørende i hjemmeplejeområderne i Bække, Gesten, Andst og Læborg. 

Vi indgår i mindre teams, for at imødekomme borger og pårørendes behov ud fra visiterede ydelser. Lindecentret er kendetegnet ved hjemlighed og det gode hverdagsliv. Vi har mange arrangementer i huset, der er en del af et aktivt lokalsamfund med frivillige ildsjæle, der bidrager til hyggelige aktiviteter.

Medarbejdergruppen har mange forskellige personlige og faglige kompetencer.
Vi er hjælpsomme og fleksible, og gør hvad vi kan, for at bidrage til den bedst mulige opgaveløsning, og til at skabe trivsel og arbejdsglæde.

Som SSA varetager du opgaver i de forskellige teams både inde og ude.
Stillingen er på op til 37 timer pr uge - primært i aftenvagt, med vagt hver 2.weekend.

Vi forventer at du:

  • har masser af personlige og faglige kompetencer, med lyst til at gøre en forskel
  • er optaget af at skabe kvalitet, i samarbejdet med den enkelte borger om kerneopgaven
  • påtager dig den ledende og koordinerende SSA-rolle
  • har kendskab til nexus, sekoia, og e-besøg 
  • har mod på at indgå som ressourceperson iht. forskellige fagspecifikke områder
  • arbejder rehabiliterende med borgerens mestringsevne i fokus
  • involverer dig aktivt i borger/pårørende samarbejde
  • er optaget af vidensdeling og faglighed sparring
  • er optaget af at kunne give elever og praktikanter de bedste forudsætninger 
  • er mødestabil, fleksibel og udviser engagement
  • er respektfuld og anerkendende i din tilgang
  • har gode samarbejdsevner, kan indgå i fællesskaber på tværs, og bidrage til trivsel 
  • har kørekort 

Du er meget velkommen til at kontakte Centerleder Majbrit Kobberholm på tlf. 30 12 17 93.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, og ved ansættelse udbedes straffeattest og fremvisning af kørekort

Joboverblik

Arbejdsgiver
Vejen Kommune
Arbejdssted
Lindeparken 26, 6622 Bække
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
2