All jobs

Job ad

Active

Har du faglighed, nærvær og humor med dig

Klovenhøj Klovenhøjvej 1, 8740 Brædstrup
– og har du lyst til at være en del af et stærkt fællesskab på Klovenhøj?

Er du social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper?
-Så er det måske dig, vi står og mangler!

Vi søger to nye kolleger, som har lyst til at blive en del af vores team og være med til at skabe en tryg, meningsfuld og god hverdag for mennesker med demens.

Hos os er beboerne først og fremmest mennesker med deres egen historie, personlighed, ønsker og behov. Det er dét, vi tager udgangspunkt i hver dag.

Hos os er mennesket i centrum
Vi arbejder personcentreret og med stor respekt for den ældres selvbestemmelse.
Vi tror på, at mennesker skal have mulighed for at være sig selv og have indflydelse på deres eget liv – også når de får brug for hjælp og støtte.
Derfor er vi nysgerrige på den enkelte beboers livshistorie, vaner, værdier og ønsker. Vi leder efter det, der giver mening for den enkelte – og vi tør tænke kreativt, når det kræver noget andet end det sædvanlige.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Vi tror på, at høj faglighed og godt samarbejde går hånd i hånd.
Vi har tillid til hinanden og forventer, at du tager ansvar, bruger din faglighed og bidrager aktivt til fællesskabet.
Samtidig forventer vi, at vi hjælper hinanden og samarbejder tæt på tværs af faggrupper. For det er sammen, vi skaber de bedste løsninger for beboerne.
Vi lægger også stor vægt på et tæt og respektfuldt samarbejde med de pårørende og på at være en del af de lokale fællesskaber omkring vores hus.

Som kollega hos os får du mulighed for at:
  • være med til at skabe en hverdag med tryghed, nærvær og livskvalitet
  • være kontaktperson og skabe kontinuitet for beboerne
  • arbejde personcentreret med respekt for den ældres selvbestemmelse
  • bringe din faglighed i spil og udvikle dig sammen med dine kolleger
  • samarbejde tæt med kolleger på tværs af fagligheder
  • have et tæt samarbejde med beboernes pårørende
  • være med til at skabe aktiviteter, fællesskab og gode stunder
  • bruge både dit faglige hoved og dit varme hjerte

Vi håber, du er en kollega, der:
  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter et tæt teamsamarbejde
  • tager ansvar og tør bruge din faglighed
  • møder mennesker med respekt, ro, varme og godt humør
  • har lyst til at arbejde med mennesker med demens

Hvad får du hos os?
Du får kolleger, der brænder for deres arbejde, og en arbejdsplads hvor faglighed, tillid, humor og omsorg er en naturlig del af hverdagen.
Vi tror på, at arbejdsglæde smitter – og at vi skal have det godt sammen, samtidig med at vi har et fælles ansvar for at levere høj faglig kvalitet.

Kan du mærke, at det her kunne være noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig
.

Praktiske oplysninger
Arbejdstid: 30-37t. om ugen (fortrinsvis dagvagt)
Weekend: Arbejde ca. hver 3. weekend
Ansøgningsfrist: 25/9-26
Tiltrædelse: 1/11-26 eller efter aftale
Samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om os og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte os.
Planlægger Astrid Overgaard tlf. 24673236
Daglig leder Karina Lykke tlf. 21268475

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

 

Job summary

Employer
Klovenhøj
Workplace
Klovenhøjvej 1, 8740 Brædstrup
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
9