Jobannonce
AktivMunkensdam Plejehjem har mere at tilbyde end den gode udsigt
Vi søger lige nu en nattevagt i en tidsbegrænset ansættelse på 3 måneder med mulighed for forlængelse efter ansættelsesperioden.
Er det naturligt for dig at gå borgeren i møde og arbejde ud fra det der er vigtigt for borgeren? Er du god til at inddrage og samarbejde med pårørende, som oftest er en vigtig del af beboernes liv?
Hvis ja, så har vi en fantastisk mulighed til dig! Du vil opleve, at du får frihed under ansvar og plads til at arbejde ud fra Borgerens Centrum, omsat i vores vision: Selvværd og Sammenhæng. Vi skal samarbejde om at skabe en god hverdag for både vores borgere og deres pårørende.
Hvad forventer vi af dig?
Har du lyst til at være en del af et fagligt fællesskab og et godt kollegaskab, så læs videre.
Vi er et lille plejehjem og vi hjælper hinanden på tværs af afdelinger.
Vi søger dig, som er god til at træffe beslutninger, kunne samarbejde og selvstændigt tage initiativ, men du er også god til at bede om hjælp, når du har brug for det.
Du har en positiv og anerkendende livsindstilling, som smitter af på både borgere, pårørende og kolleger. Som kommende kollega, skal du kunne reflektere over såvel borgernes, som dine egne handlinger.
Du skal udvise empati og nærvær – også i en travl hverdag. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis du har et glimt i øjet og humor.
Du skal være sundhedsfagligt uddannet.
Hvad kan du forvente af os?
Munkensdam Plejehjem er beliggende lige uden for centrum af Kolding. Vi har plads til 30 borgere i vores skønne hus på bakken, hvor vi har udsigt over store dele af byen og Koldinghus. I huset er der en café, som bruges af de pensionister, der bor i nærheden af Munkensdam samt andre fra lokalområdet.
I stueetagen er der liv i hverdagene, da Herkules Klubben holder til her. Vi har stor glæde af, at holde fælles aktiviteter på tværs af plejehjemmet og Herkules Klubben.
På Munkensdam ønsker vi, at borgerne oplever selvværd, værdighed, medbestemmelse og ansvar for eget liv. Derfor er vi optaget af, hvordan vi sammen med borgerne og deres pårørende kan skabe gode rammer omkring livet, der leves på Munkensdam.
Vi er en del af 'Demensrejseholdet' og bruger den viden vi har fået til at skabe en meningsfuld hverdag, hvor det er borgerens ressourcer, ønsker og livsmønster, der er centrum for alt vi samarbejder om. Vi prioriterer fysiske aktiviteter som stolegymnastik, stigegolf, sang og meget mere.
Selvværd og Sammenhæng
Du bliver ansat i Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, hvor vi arbejder med Borgerens Centrum ud fra vores vision: Selvværd og sammenhæng i alt hvad vi siger og gør.
Det er en vision, som du skal opfylde ved altid at have en adfærd, der afspejler forvaltningens fem leveregler, som er:
Tal et sprog alle mennesker forstår
Alt indenfor din radar er dit ansvar
Det er borgerens plan/aftale
Sæt fællesskabet i spil
Gå borgeren i møde
Du kan læse mere om visionen her.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte gruppeleder Vivi Fyhn på tlf. 61 15 43 40 eller plejehjemsleder Mette Eskildsen på tlf. 40 31 11 46 for at høre mere om stillingen.
Vi giver også gerne en kop kaffe/te/vand og en rundvisning, så ring endelig, så finder vi tid i kalenderen til dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfrist: Vi holder løbende samtaler på Munkensdam - Tøndervej 102, 6000 Kolding
Arbejdstid: 30 timer pr. uge, i fast nattevagt i tidsrummet kl. 23.00 – 07.00.
Tiltrædelse: d. 1. oktober eller hurtigst muligt.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse, samt ansøgers kvalifikationer.
I henhold til Kolding Kommunes personaleregler vil der blive indhentet straffeoplysninger.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding Kommune? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding Kommune på www.komtilkolding.dk
Joboverblik
- Arbejdsgiver
- Plejehjem Munkensdam
- Arbejdssted
- Tøndervej 102, 6000 Kolding
- Publiceret
- Ansøgningsfrist
- Ledige stillinger
- 1
- Visninger
- 3