All jobs

Job ad

Active

Afdelingsleder for udskolingen og mellemtrin til Hjerting Skole, Esbjerg

Esbjerg Kommune Gl Guldagervej 53, 6710 Esbjerg V

Er du et ambitiøst skolemenneske, og har du lyst til at gå i front for høj faglighed, fælles retning og stærkt fællesskab på en stor velfungerende skole i et attraktivt område?

Så er du et godt bud på vores nye afdelingsleder for afdeling Hjerting

Hjerting skole

Hjerting er en forstad til Esbjerg med knap 8000 indbyggere.

Vi er en stor 3-4 sporet folkeskole og har i alt ca. 800 elever fra 0. – 9. klasse. Skolen er delt på to matrikler, afdeling Nordvang der rummer SFO, klub og indskoling, og afd. Hjerting der rummer mellemtrin og udskoling.

På Hjerting Skole er det vigtigste for os at give eleverne mod og lyst til læring i en tryg hverdag. Vi er en skole med udsyn og store ambitioner, og vi prioriterer bl.a. internationalt samarbejde og 21st century skills.

Foruden de obligatoriske skolefag står vi på et fundament, der bygger på fællesskab, dannelse og en stærk lokal forankring i en skole, hvor vi arbejder målrettet på at skabe deltagelsesmuligheder oplevelse af samhørighed for alle byens børn.

Ledelse i fællesskab

Som vores nye afdelingsleder bliver du en del af et stort lederteam på 4, bestående af skoleleder og tre afdelingsledere.

Vi er samtidig en del af et tæt ledelsesmæssigt samarbejde på tværs af skolerne. I Esbjerg er vi nemlig faste i overbevisningen om, at vi er bedst sammen – og vi vil derfor sikre, at ingen leder eller skoleledelse står alene med opgaven.

Du indgår således også i skoleområde NordVest, hvor du bliver en del af en del af den samlede ledergruppe.

Din rolle: Tæt på mennesker – og tydelig i retning

Som afdelingsleder bliver du en synlig figur i hverdagen.

Du er ikke kun på kontoret. Du er der, hvor det sker, hvor du:

  • Sætter retning og stemning for skolens hverdag
  • Leder og udvikler dine medarbejdere i dialog og mens I arbejder sammen
  • Skaber struktur i en kompleks hverdag
  • Understøtter samarbejdet på tværs

Holder fast i det, der er vigtigt – også når tempoet er højt

Du skal kunne balancere drift og udvikling, nærvær og overblik – og have blik for hvor der er brug for dig.

Det, du kommer til at lykkes med

Når du lykkes i jobbet, kan man mærke det:

  • Eleverne oplever en sammenhængende og meningsfuld skoledag
  • Fællesskaberne fungerer
  • Der er faglig progression, deltagelsesmuligheder og oplevelse af mestring
  • Personalet har overblik og føler de lykkes med deres opgaver
  • Det faglige miljø er levende og udfordrende

Vi forestiller os, at du:

  • Har en lærerbaggrund og erfaring med folkeskole
  • Trives blandt børnene og de unge mennesker
  • Er nysgerrig på ledelse – eller allerede har erfaring
  • Er faglig ambitiøs på elevernes vegne
  • Er rolig og tydelig, også når hverdagen er travl
  • Har blik for både mennesker og sammenhænge
  • Tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab

Det får du hos os

Hos os får du ikke bare en lederstilling – du får mulighed for at få en vigtig position i et stærkt fællesskab:

  • Reel indflydelse og dagligt selvstændigt ledelsesansvar
  • Et engageret team med høj faglighed
  • Dygtige og ambitiøse medarbejdere
  • Et ledelsesteam med tæt samarbejde, stærkt sammenhold og plads til sjov
  • En skole med stærke værdier og høje ambitioner
  • En hverdag med både grin, relationer og mening

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker at du kan starte snarest eller senest pr. 1. november 2026.

Der indhentes straffe- og børneattest samt referencer i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Pernille Plantener på tlf. 21 79 88 18.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
16. september 2026

Der afholdes første samtalerunde mandag den 21. september 2026 og anden samtalerunde mandag den 28. september 2026.

Der vil blive benyttet tests i forbindelse med ansættelsen

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Job summary

Employer
Esbjerg Kommune
Workplace
Gl Guldagervej 53, 6710 Esbjerg V
Published
Application deadline
Vacancies
1
Views
5