Alle job

Mange job kræver dansk

Start gratis, mens du søger job.

Start med at lære dansk gratis

Tjek lønnen, før du søger!

Se, hvad du kan tjene i Danmark.

Se lønninger gratis

Jobannonce

Aktiv

Pædagoger til Bakkehusets børnehave

Bakkehuset Gråstenvej 3, Felsted 3, 6200 Aabenraa
Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år i en integreret institution med fokus på leg, læring og inkluderende fællesskaber?
Trives du i et fagligt stærkt og engageret team, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor samarbejde og trivsel vægtes højt? Og lyder en arbejdsplads med et godt kollegialt fællesskab, som noget der passer til dine ønsker og værdier? Så er det måske netop dig, vi leder efter.

Om Bakkehuset
Bakkehuset er en integreret institution med aktuelt 70 børn, fordelt på 20 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. Ansættelsen sker i Bakkehuset, og du skal have lyst og interesse i at arbejde med hele aldersgruppen fra 0-6 år.

Vi er en selvejende institution, som ligger i Felsted, ca. 10 km sydøst for Aabenraa. Vi har et tæt samarbejde med Felsted Skole samt de kommunale dagplejere og private børnepassere i området. Vi har til huse på en stor grund med en kuperet legeplads, der giver masser af muligheder for leg og bevægelse.

Som certificeret sangglad institution arbejder vi målrettet med musik og sang som en del af hverdagen.

Vores vision og mål er, at alle skal være en del af et inkluderende fællesskab med fokus på leg, læring, udvikling og dannelse. Vi skaber deltagelsesmuligheder for alle på tværs af normer, værdier og kulturelle forskelle.

I tæt samarbejde med forældrene giver vi omsorg og understøtter det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd med det formål at bidrage til en god og tryg opvækst.

Om dig
Vi forventer, at du fagligt
  • er uddannet pædagog
  • varetager pædagogens opgaver under ansvar over for bestyrelse og ledelse og i henhold til dagtilbudsloven samt gældende mål, politikker og retningslinjer for daginstitutioner i Aabenraa Kommune
  • har fokus på inklusion og på, at både børn og voksne har lige værd
  • er i stand til at reflektere over egen praksis, så den til stadighed matcher børnenes behov
  • har stærke kommunikative kompetencer og kan formidle faglig viden til både kolleger, forældre og samarbejdspartnere
  • har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
  • tager initiativ til udvikling af pædagogikken og den daglige praksis.
Vi forventer, at du personligt
  • er rolig af gemyt og en teamplayer
  • deltager aktivt i hverdagen
  • har lyst til at være med til at udvikle vores pædagogiske tiltag
  • viser interesse for egen udvikling
  • er fleksibel, positiv og har godt humør.

Vi tilbyder
  • en engageret personalegruppe med fokus på den pædagogiske faglighed og inkluderende læringsmiljøer
  • en engageret forældrebestyrelse
  • en arbejdsplads, hvor forskellighed er en styrke
  • en arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og et godt kollegialt fællesskab er i højsædet.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomsten mellem Kommunernes Landsforening og BUPL samt lokallønsaftale i Aabenraa Kommune.
Stillingerne er på 37 timer om ugen (evt. færre timer kan aftales) med tiltrædelse den 1. januar 2027. (Eventuelt den 1. februar 2027)
Du bliver ansat som pædagog i vores børnehave.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte vores formand Pernille Tychsen Hansen på tlf.: 2562 4622 eller leder Inge Bock på tlf.: 5163 7520. Du er meget velkommen til at besøge institutionen inden du søger.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt relevante bilag via linket senest den 22. november 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Joboverblik

Arbejdsgiver
Bakkehuset
Arbejdssted
Gråstenvej 3, Felsted 3, 6200 Aabenraa
Publiceret
Ansøgningsfrist
Ledige stillinger
1
Visninger
2